El-installatør til El-Gruppen A/S

RightOne søger for El-Gruppen A/S

El-Gruppen i Slagelse søger en El-installatør der har faglige kompetencer inden for elbranchen, og brænder for at rådgive kunder og kolleger. Du er el-installatør, el-ingeniør fra lignende virksomhed i installationsbranchen.

Vi søger en kandidat, der har evne og kapacitet til at kunne indgå i ledelsen og sparre om virksomhedens videre udvikling. Er vi det rette match, vil du på sigt blive tilbudt at indgå i virksomheden på favorable vilkår og dermed få et større medansvar i virksomheden.

Vi tilbyder dig et job i en innovativ, moderne virksomhed, der er i konstant udvikling. Vi stræber efter at give høj leveringssikkerhed, optimal kvalitet og et højt serviceniveau. Med en dygtig og veluddannet medarbejderstab, har vi kapaciteten til at løse såvel de akutte udfordringer samt tilbyde vores assistance ved større projekter.

Opgaver for kandidaten:

Vores nye El-Installatør får fra første dag et driftsledelsesansvar, og vil indgå i virksomhedens daglige ledelse. El-Gruppen A/S er en virksomhed, hvor tillid og omhyggelig kundeservice vægtes højt, og vi forventer, at du er resultatorienteret, nøjagtig, kan motivere andre og får tingene gjort.
Du skal kunne arbejde selvstændigt og være i stand til at planlægge din egen og andres dag. Du kan bevare overblikket i pressede perioder, og samtidig sikre en høj kvalitet over for kunderne.
I jobbet referer du direkte til direktionen, og vil deltage i den daglige opgavefordeling. Dit job vil være spændende og afvekslende, hvor der også er mulighed for personlig udvikling

Ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter forhandling.

Ansættelsesproces:

Ansøgning sendes via dette knap i bunden af dette opslag. Ansættelse sker umiddelbart når vi har fundet den rette kandidat.

Der gennemføres samtale med ansættelsesudvalg, som består af direktionen bistået af RightOne.

Inden anden samtale med virksomheden, gennemfører du en test, som afdækker din personprofil og ledelsesadfærd. Testen bliver gennemgået med dig inden den fremlægges for virksomheden, så vi sikrer at du er enig i konklusionen. Og kan genkende dig selv i resultatet. For yderligere informationer er du velkommen til at ringe til RightOne att. Flemming Rydell på 4013 3101