Business Development Manager

Brænder du for internationalt salg af tekniske produkter?

Du får som Business Development Manager muligheden for at udvikle det internationale salg af vandingsautomatik til nye og eksisterende kunder. Med direkte reference til direktøren og ud fra domicilet i Kvistgård bliver du en nøgleperson i Crysbergs planer om vækst.

Din opgave er at øge salget på baggrund af veletablerede aftaler, referencer og en ny generation af firmaets vandingsløsninger. Du forventes derfor at stå for udarbejdelse og implementering af en salgsstrategi som en del af firmaets forretningsplan.

Du har det fulde ansvar for alle dele af både salg og markedsføring, og du vil arbejde tæt sammen med specielt udviklingsafdelingen omkring salget af næste generation af produkter.

Crysberg har igennem mange år solgt løsninger til specielt nordamerikanske distributører og har mange stærke referencer. Der er et stort potentiale i andre dele af verden, og det bliver din opgave af videreudvikle nuværende mindre kunder samt finde nye kunder og afsætningskanaler internationalt.

Du er uddannet ingeniør eller har en anden relevant uddannelse, som gør, at du kan tale med kunderne på et teknisk niveau. Det er samtidig en forudsætning, at du har en erfaring med internationalt salg af tekniske produkter, gerne inden for elektronikindustrien. Du forventes at have en erfaring med både direkte salg og salg via forhandlere/distributører såvel som OEM salg.

Som person er du en selvstarter, der trives med at arbejde på egen hånd, men sætter samtidig pris på at arbejde sammen med andre afdelinger i virksomheden, når det er nødvendigt. Du er udadvendt og god til at skabe nye relationer. Du tænker strategisk og langsigtet og er vedholdende i din måde at arbejde med kunder.

Du har gode forhandlingsevner og kan tale og skrive engelsk på forretningsniveau. Der er en del rejseaktivitet i jobbet, hvilket du finder spændende.

Crysberg A/S blev etableret i 1986 og har lige siden produceret robuste løsninger inden for industriel elektronik, specielt med fokus på vandingssystemer. Kunderne er i dag hovedsageligt store nordamerikanske firmaer, der integrerer Crysbergs produkter i automatiserede vandingsløsninger.

Crysberg A/S er markedsleder inden for sit nicheområde og har fokus på at være bedst på sit felt. Det er en attraktiv arbejdsplads med en flad organisation, der har til huse i domicilet i Kvistgård.

Hvis du vil være Crysbergs nye Business Development Manager, så send din ansøgning til via www.RightOne.dk . Du er velkommen til at ringe til senior partner Erik Bernskov på 40 84 86 65, hvis du har spørgsmål til jobbet. Der vil løbende blive afholdt samtaler.



Klik her for at søge stillingen