Industrioperatør til nyt anlæg

Til vores nye fabrik og produktionsanlæg i Høje Taastrup, søger vi nogle motiverede industrioperatører med interesse for procesanlæg. Vi modtager dagligt over to millioner drikkevare emballager der skal optælles og sorteres til genanvendelse. De foregår på vores anlæg der omfatter styret transport på bånd, transport på AGV, robotassisteret tømning af lastbærere, scanning og optælling ved høj hastighed, sortering i genanvendelige fraktioner m.m. Vi arbejder på skiftehold (mandage - lørdage), men har også et mindre fast nathold.

Om dig og jobbet:

Du er vedholdende og trives ved at skabe et godt resultat. Du tager ansvar for at løse opgaverne, både selvstændigt og i teams. Du har en god forståelse for automatiske procesanlæg, vil gerne fejlsøge og justere anlæg til bedste ydelse i drift. Du og dit team vil forestå daglige eftersyn og justeringer af anlæg desuden vil du også deltage i løbende vedligehold og mindre reparationer. Du vil have driftsopgaver og skal sikre at dagens produktionsmål overholdes.

Dine kvalifikationer:


Det kan du forvente af os:

Du bliver en del af en uformel, dynamisk og rummelig arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder, fagligt som personligt. Vi er en miljøvirksomhed baseret på cirkulær økonomi, vi har stærke værdier, og vi lægger vægt på, at du optræder ansvarligt og med respekt for andre mennesker.

Hos Dansk Retursystem værdsætter vi mennesker med personlighed i kombination med et engagement. Derudover har vi respekt for hinanden, en stærk kultur, hvor vi favner en bred medarbejdergruppe. Vi er CSR-certificeret, tager hånd om vores medarbejdere og løfter et stort socialt ansvar.

Ansøgning

Vi læser ansøgninger og afholder samtaler løbende, hvor vi selvfølgelig overholder gældende Coronaregler.

Lyder ovenstående som et job for dig, så send os din ansøgning og CV ved at trykke på ”Send” knappen herunder. I Dansk Retursystem vil vi behandle din ansøgning individuelt og med respekt, og du vil opleve fuld fortrolighed i hele rekrutteringsprocessen.

Din ansøgning behandles fortroligt, og du skal være indstillet på at gennemføre en personlighedstest. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Produktionsleder Klaus Willendrup på 22131600.

Om Dansk Retursystem
Dansk Retursystem er en moderne cirkulær økonomisk miljøvirksomhed, som driver det danske pantsystem non-profit. Hver dag afleverer danskerne mere end 4 millioner flasker og dåser, som vi sørger for bliver genanvendt til nye drikke- og fødevareemballager. Det sparer på jordens ressourcer, og det sparer klimaet for mere end 150.000 tons CO2 årligt. Det gør en forskel både i et globalt og lokalt perspektiv. Virksomheden blev grundlagt i 2000 af bryggerierne og dagligvarehandlen og er reguleret af Miljøministeriet. Vi er cirka 400 ansatte og omsætter for 2,2 milliarder kr. om året. Du kan læse mere om på www.danskretursystem.dk




Stillingen er ikke aktiv og kan ikke søges



Dansk Retursystem A/S
Erik Husfeldts Vej 1,

Høje Taastrup
2630 Taastrup