Indsamlings- og servicechauffør med fast udkørsel fra Hedensted

I øjeblikket søger vi ikke flere nye medarbejdere, men er du interesseret I at blive registreret i vores emnebank, er du velkommen til at sende os din uopfordrede ansøgning.

Afdelingen består af ca. 60 indsamlings- og servicechauffører, chaufførmedhjælpere, godstransport lærlinge. De administrative medarbejdere sidder lidt længere op ad vejen på Lundagervej 43, 8723 Løsning. Afdelingen er præget af en stor fleksibilitet og vi får altid tingene til at hænge sammen. Alle vores nye medarbejdere vil blive oplært af en af vores mentorer.

Vognparken består af både forvogne/hænger, store citytrailere, 17-pallers lastbiler samt specialfremstillede biler, som køres af alle chaufførerne. Derfor er det vigtigt, at du skal kunne køre alle vores biltyper (Kørekort kategori: B, C, CE) rundt i Jylland samt på Fyn.

Om jobbet:
I løbet af din arbejdsdag vil du hente lastbærer (kar, sække med dåser og/eller flasker) hos butikker, hoteller, restauranter, cafeer og virksomheder, hvorfor du kommer i kontakt med mange forskellige mennesker, som vi altid yder en god kundeservice. Derfor skal du som minimum have et års kørselserfaring med lastbil, fx indenfor distribution af varer, dagrenovation eller lignende.

Vi har stor fokus på vores arbejdsmiljø og sikkerhed i hele virksomheden, men også ude hos kunderne når vi henter deres tomme lastbærer. Det er vigtigt at du altid anvender dine personlige værnmidler og hjælpemidler du har brug for at kunne udføre dine arbejdsopgaver på en sikker og forsvarlig måde.

Din arbejdstid består af 12 timers vagter, så du nemt kan planlægge din fritid. I ulige uger arbejder du man-, tirs- og onsdage og i lige uger arbejder du tors-, fre- og lørdage. Din arbejdsdag er i tidsrummet kl. 06.00 til kl. 18.00

Når du søger stillingen, vil du på trin 2 skulle krydse af, hvilke kørekort og certifikater du har. Du skal selvfølgelig også have EU kortet (den lovpligtige chaufføruddannelse).

Forventede kompetencer:


Ansættelsesforholdet følger Industriens Overenskomst (indgået mellem DIO 1 og CO-Industri).

Det kan du forvente af os:
Du bliver en del af en uformel, dynamisk og rummelig arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder, fagligt som personligt. Vi er en miljøvirksomhed baseret på cirkulær økonomi, vi har stærke værdier, og vi lægger vægt på, at du optræder ansvarligt og med respekt for andre mennesker.

Hos Dansk Retursystem værdsætter vi mennesker med personlighed i kombination med et engagement. Derudover har vi respekt for hinanden, en stærk kultur, hvor vi favner en bred medarbejdergruppe. Vi er CSR-certificeret, tager hånd om vores medarbejdere og løfter et stort socialt ansvar.


Ansøgning
Lyder ovenstående som et job for dig, så send os din uopfordrede ansøgning og CV.

I Dansk Retursystem vil vi behandle din ansøgning individuelt og med respekt, og du vil opleve fuld fortrolighed i hele rekrutteringsprocessen.

Mere om os:
Dansk Retursystem en non-profit miljøvirksomhed baseret på cirkulær økonomi. Vi driver det danske pantsystem og indsamler hver eneste dag over 5 millioner tomme flasker og dåser. Vi gør det sammen og er i alt ca. 435 ansatte. Vi er certificeret ’Great Place to Work’ som anerkendelse af en god arbejdspladskultur med tilfredse medarbejdere. Læs mere om vores arbejdsplads på https://danskretursystem.dk/job-karriere/








Dansk Retursystem A/S
Lundagervej 4
8722 Hedensted