Chauffører med fast udkørsel fra Høje Taastrup

Jobbet?

Du vil få ca. 50 dygtige og hjælpsomme chaufførkolleger, som alle finder det meningsfuldt at arbejde for et grønnere miljø, når der dagligt indsamles kar og sække med dåser og flasker hos ca. 500 af vores kunder rundt på hele Sjælland samt øerne.


Vores kunder er butikker, restauranter, cafeer og virksomheder, så du vil kom i kontakt med mange forskellige mennesker hver dag. Det er vigtigt for os, at du giver virksomhedens kunderne en god kundeservice og at du optræder ansvarligt og med respekt for andre mennesker.

Vi kan tilbyde dig en arbejdsuge på 37 timer pr. uge, med 12 timers arbejdsdage, i fast turnus, der vil være arbejdsdage om lørdagen. Det er vigtigt, at du er omstillingsparat og fleksibel i forhold til at hjælpe med at få den samlede indsamlingsplan til at gå op i en større enhed.


Vores kørselsmønster ligner distributionskørsel, hvorfor du skal forvente flere daglige stop.


Vognparken består af 16-24pallers forvogne, forvogn-hængere, el-forvogne samt specialfremstillede biler (BT biler). Det er vigtigt, at du som vores nye chauffør er indstiller på at kunne køre alle vores forskellige biler.

Når du søger jobbet som chauffør, er det vigtigt, at du:

Ansættelsesforholdet følger Industriens Overenskomst (indgået mellem DIO 1 og CO-Industri).

Hos Dansk Retursystem sætter vi respekten for hinanden højt, og mødes i øjenhøjde. Du vil ikke opleve disponenter, der sætter en ære i at udnytte din køretid til sidste minut. Vi gør en stor indsats for at holde os inden for arbejdsdagens 12 timer, med mennesket i fokus.

Ansøgning
Da stillingerne skal besættes med det samme, læser vi ansøgningerne og holder løbende samtaler.

Lyder ovenstående som et job for dig, så send os din ansøgning og CV via vores rekrutteringssystem eller send en sms til Nicolai Ravn på 40602296.

I Dansk Retursystem vil vi behandle din ansøgning individuelt og med respekt, og du vil opleve fuld fortrolighed i hele rekrutteringsprocessen. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte logistikleder Nicolai Ravn på telefon 40602296 i tidsrummet kl. 08.00 til kl. 16.00.




Om Dansk Retursystem
Dansk Retursystem er en moderne cirkulær økonomisk miljøvirksomhed, som driver det danske pantsystem non-profit. Hver år afleverer danskerne mere end 1,9 milliarder flasker og dåser, som vi sørger for bliver genanvendt til nye drikke- og fødevareemballager. Det sparer på jordens ressourcer, og det sparer klimaet for mere end 210.000 tons CO2 årligt. Det gør en forskel både i et globalt og lokalt perspektiv. Virksomheden blev grundlagt i 2000 af bryggerierne og dagligvarehandlen og er reguleret af Miljøministeriet. Vi er cirka 435 ansatte og omsætter for 2,7 milliarder kr. om året. Du kan læse mere om os på www.danskretursystem.dk





Stillingen er ikke aktiv og kan ikke søges



Dansk Retursystem A/S
Erik Husfeldts Vej 1,
Høje Taastrup
2630 Taastrup