Vi søger to afløsere til vores fabrik i Løsning

Kunne du tænke dig at:
Om jobbet:
Arbejdsopgaverne består i løbende vedligeholdelses af vores optællings- og sorteringsmaskiner. Det kan være smøring af lejer, skemalagte eftersyn på presser, skift af transportbånd og adskillelses af maskiner forud for rengøring. Lave fejlfinding og fejlretning når maskiner uforudset holder stille. Det kan fx være udskiftning af motorer, lejer, gear eller nulstilling af frekvensomformere eller skift af sikringer. Arbejdsmiljø og sikkerhed er vigtige fokusområder i produktionen, og vil være en naturlig del af din arbejdsdag.

Arbejdstid:
Sammen med de andre afløsere er din opgave at dække vagterne fredag fra kl. 18.45 – 03.45, lørdag fra kl. 15.00 – 23.30 og søndag fra kl. 6.30 – 19.00. I fordeler selv vagterne mellem jer. Derudover vil der være mulighed for at supplere med vagter når de fastansatte vedligeholdelsesteknikkere holder ferie.

Vores forventninger til dig:
Du har gode samarbejdsevner, er fleksibel og har lyst til at lære nyt. Derudover er det vigtig, at du vægter samarbejde højt og trives i et fællesskab. For at kunne blive vedligeholdelsestekniker hos os, kræves det at du er i gang med en uddannelse som maskinmester, ingeniør eller lignende. Har du en faglig uddannelse indenfor et af disse områder vil det være en fordel.

Det kan du forvent af os:
Du møder en fri og rummelig arbejdsplads med mulighed for indflydelse og udvikling. Vi lægger vægt på, at man optræder ansvarligt og med respekt for andre mennesker. Vi har en uformel tone og godt humør, hvor det ikke gør noget, at man har det sjovt sammen, selvom der er travlt.

Når du ansøger
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte vedligeholdelsesleder John Jeppesen på 30671398.

Jeg ser frem til at modtage din din ansøgning.

Der er ingen ansøgningsfrist og vi afholder samtaler løbende.

Om Dansk Retursystem
Hver eneste dag afleverer danskerne 4,5 millioner flasker og dåser, som Dansk Retursystem sørger for bliver genanvendt til nye drikke- og fødevareemballager. Det sparer på jordens ressourcer, og det sparer klimaet for 178.000 tons CO2 årligt. Det danske pantsystem er et af verdens mest effektive pantsystemer og drives non-profit. Virksomheden blev grundlagt i 2000 af bryggerierne og dagligvarehandlen og er reguleret af Miljøministeriet. Vi er cirka 400 ansatte og omsætter for 2,2 milliarder kr. om året. Du kan læse mere på www.danskretursystem.dk




Stillingen er ikke aktiv og kan ikke søges



Dansk Retursystem A/S
Lundagervej 43
8723 Løsning