PTA koordinator til vores tekniske afdeling
Vil du arbejde med fejlfinding og vedligehold af pantsystemer? Så læs videre her!
Til vores nyoprettede tekniske afdeling, har vi brug for dig som teknisk koordinator til vores dedikeret team, som også vil skulle understøtte vores projektafdeling. Du vil primært arbejde på vores kontor i Løsning ved Vejle.
Dine arbejdsopgaver som teknisk koordinator:
- Elektrisk fejlfind på både pantstationer vest for Storebælt samt på vores fabrik i Løsning.
- Deltagelse i projekter på fabrikken, herunder fejlanalyser på nedbrud af det tekniske udstyr.
- Sørge for at tidsplaner og budgetter overholdes
- Du vil desuden få mulighed for:
- Videreuddannelse – f.eks. inden for automation eller IT
- At være med til at uddanne kollegaer
- At få en nøglerolle i udrulningen af IDUS vedligeholdelsessystem på pantstationer og fabrikker
Din baggrund:
- Du har en uddannelse som automationstekniker, elektriker, installatør eller maskinmester med erfaring i fejlfinding/håndværksmæssig baggrund.
Du bliver en del af en uformel, dynamisk og rummelig arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder, fagligt som personligt. Vi har stærke værdier, og hos Dansk Retursystem værdsætter vi mennesker med personlighed i kombination med engagement. Vi har respekt for hinanden og en stærk kultur, hvor vi favner en bred medarbejdergruppe. I Dansk Retursystem har vi stor fokus på sikkerhed, miljø, arbejdsglæde og udvikling.
Lyder ovenstående rigtig så er det dig vi søger.
Ansøgning:
Send os din ansøgning og CV, ansøgningsfristen er 30. november 2022.
Der afholdes løbende samtaler, og vi forbeholder os retten til at afslutte processen før tid, når vi finder den rette kandidat. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.
I Dansk Retursystem vil vi behandle din ansøgning individuelt og med respekt, og du vil opleve fuld fortrolighed i hele rekrutteringsprocessen. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teknisk chef Michael Heegaard på telefon 24785235.
Du skal være indstillet på at gennemføre en personlighedstest.
Om Dansk Retursystem
Dansk Retursystem er en moderne cirkulær økonomisk miljøvirksomhed, som driver det danske pantsystem non-profit. Hver år afleverer danskerne mere end 1,9 milliarder flasker og dåser, som vi sørger for bliver genanvendt til nye drikke- og fødevareemballager. Det sparer på jordens ressourcer, og det sparer klimaet for mere end 210.000 tons CO2 årligt. Det gør en forskel både i et globalt og lokalt perspektiv. Virksomheden er i rivende udvikling og ønsker fortsat at udvikle muligheden for at pante let og enkelt. Derfor er vi i gang med at udvide antallet af vores pantstationer, indtil nu har vi 11 pantstationer fordelt over hele landet og flere kommer til. Du kan læse mere om vores pantstationer her. Virksomheden blev grundlagt i 2000 af bryggerierne og dagligvarehandlen og er reguleret af Miljøministeriet. Vi er cirka 435 ansatte og omsætter for 2,7 milliarder kr. om året. Du kan læse mere om os på www.danskretursystem.dk
Dansk Retursystem A/S
Lundagervej 43
8723 Løsning