Erfaren disponent søges til logistikafdelingen

Er du god til at disponere og sikre det gode samspil mellem chauffører og kunder? Og kunne du tænke dig at arbejde i en miljøvirksomhed med højt til loftet og plads til forskellighed? Så søger vi lige nu en erfaren disponent til vores logistikafdeling i Høje Taastrup. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Hvilket job kan vi tilbyde dig?
Dansk Retursystem har hovedkontoret i Høje Taastrup, og vores logistikafdeling der består af 50 chauffører samt 5 administrative medarbejdere.

Du vil komme til at disponere og koordinere kørsel for alle vores kunder øst for Storebælt sammen med en disponentkollega og en elev, som starter på kørselsdisponentuddannelsen til august. Du bliver selvfølgelig oplært af en kollega, når du starter.

Har du det der skal til?
Du ved, at samspillet med chaufførerne og kunderne er altafgørende for samarbejdet. Du lægger vægt på høj service og kvalitet, du er omstillingsparat, løsningsorienteret og det er vigtigt, at du kan håndtere travle perioder. Du er struktureret, har ordenssans og har flair for IT. Og så vil du gerne være med til at udvikle vores afdeling sammen med resten af teamet.

Vi tilbyder:
I Dansk Retursystem er vi alle med til at gøre en forskel for klima og miljø. Vi henter og sorterer tomme flasker og dåser med pant og sørger for, at de bliver genanvendt til nye. Og vi arbejder hver dag på at mindske vores CO2-aftryk.  

Vi er en virksomhed med fokus på et trygt og sikkert arbejdsmiljø, hvor du altid kan få hjælp af dine kollegaer. Vi har respekt for hinanden og vi vil gerne have det sjovt.   
  
Vi har en stærk og mangfoldig kultur. Vores medarbejdere er vant til at tage ansvar og finde løsninger, så du får både indflydelse og frihed i jobbet. Samtidig er der plads til forskellighed. I 2023 vandt vi en pris som Danmarks bedste arbejdsplads til inklusion, så vi gør, hvad vi siger.


Ansøgning:
Har du lyst til at være vores kommende kollega, så send os din ansøgning og CV inden 15/7-2024.
Vi holder løbende samtaler og ansætter, så snart vi finder den rette medarbejder.

Ansøgningen behandles fortroligt, og du kan forvente at skulle tage en personlighedstest.

Har du spørgsmål til stillingen får du svar ved at ringe til logistikleder Nicolai Schilling Ravn på 40602296.




Mere om os:
Dansk Retursystem en non-profit miljøvirksomhed baseret på cirkulær økonomi. Vi driver det danske pantsystem og indsamler hver eneste dag over 5 millioner tomme flasker og dåser. Vi gør det sammen og er i alt ca. 435 ansatte. Vi er certificeret ’Great Place to Work’ som anerkendelse af en god arbejdspladskultur med tilfredse medarbejdere.








Dansk Retursystem A/S
Erik Husfeldts Vej 1
2630 Taastrup