E-commerce Trading Specialist til Konges Sløjd
Er du drevet af data, og elsker du, når salg, merchandising og produktdata spiller perfekt sammen?
Hos Konges Sløjd leder vi efter en skarp E-commerce Trading Specialist, der vil tage ejerskab over vores D2C-forretning – og være med til at løfte performance på både webshop og marketplaces.
Du bliver en vigtig del af vores dedikerede D2C-team, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe en helstøbt digital shoppingoplevelse. Rollen kræver et skarpt kommercielt blik, et struktureret mindset og lysten til at dykke ned i salgsdata, produktperformance og processer, der gør en forskel i hverdagen.
Om rollen
- I denne rolle får du ansvaret for både strategiske og operationelle opgaver, der spænder bredt inden for digitalt salg:
- Planlægge og drive indkøbsprocessen for D2C – og på sigt marketplaces
- Overvåge og optimere daglig salgsperformance
- Analysere produktperformance og anbefale konkrete next steps
- Merchandising og produktoprettelse i PIM/Shopify
- Være medansvarlig for vores D2C exclusives sammen med produktudvikling
- Vedligeholde og berige produktdata i PIM og Shopify i samarbejde med vores master data-team
- Planlægge kampagner og udsalg sammen med resten af D2C-teamet
- Bidrage til ad hoc opsætning af content på webshoppen
Vi forestiller os, at du
- Har 3–5 års erfaring med salg, buying og merchandising fra en international e-commerce virksomhed
- Arbejder datadrevet og har dokumenteret erfaring med performanceanalyse og optimering
- Er struktureret og proaktiv – og trives i krydsfeltet mellem salg, marketing og digitale systemer
- Har erfaring med Shopify og meget gerne med PIM-systemer som Struct og ERP-systemer som Business Central
- Har erfaring med marketplaces
Din ansøgning
For at lære dig bedre at kende, vil vi gerne have, at du besvarer følgende i din ansøgning:
- Hvordan ville du gribe det an, hvis en produktkategori performer under forventning? Hvilke data kigger du på – og hvilke konkrete tiltag sætter du i gang?
- Hvordan planlægger og prioriterer du indkøb til en D2C-webshop – herunder hvordan du balancerer lagerbeholdning, produktperformance og kampagner?
Send din ansøgning og dit CV til os senest 10. juni.
Hos Konges Sløjd tror vi på, at forskellighed er en styrke. Vores team består af mennesker med vidt forskellige baggrunde og erfaringer, og vi arbejder i et kreativt, åbent miljø, hvor der er plads til at vokse. Hvis du kan og vil, så får du lov.
Derfor opfordrer vi alle – uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet, neurodiversitet eller baggrund – til at søge stillingen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
|